Top

Behandlinger TIL mænd

Hos EDONA kan vi tilbyde en lang række behandlinger til mænd. Vi udfører diverse voksbehandlinger på mænd, og derudover tilpasses vores kommende ansigtsbehandlinger altid den enkelte – uanset køn. Sidst, men ikke mindst, besøger mange mænd os for at få rettet øjenbrynene for et skarpere og mere velplejede look. Vi sørger for at skabe et naturligt resultat, hvor brynene kommer til at indramme ansigtet på endnu flottere vis. 

VOKSBEHANDLINGER I HØJESTE KVALITET

Hos EDONA har vi et virkelig godt ry, når det kommer til voksbehandlinger. Vi har mange års erfaring med voksning, og vi tilgår enhver behandling med udbredt professionalisme. Vores høje standard giver gode, langvarige resultater. Vi har enormt høje krav til os selv og vores arbejde, og derfor bruger vi kun de bedste produkter på markedet til vores behandlinger. Det markedsførende voksbrand Lycon har positioneret sig selv som det ypperste inden for professionel voksning. Derfor er det også en selvfølge for os at benytte Lycon-voks til alle vores voksbehandlinger.

STRIPVOKS & HOTVOKS

Vi benytter både stripvoks og hotvoks fra Lycon til vores voksbehandlinger. Stripvoks bruges på større områder af kroppen – eksempelvis til voksning af ryg, bryst og lænd. Denne vokstype har en cremet konsistens og er mild og skånsom for huden. Den påføres nemt ved hjælp af en voksrulle og fjernes med papirstrips, hvorefter huden efterlades hårfri og blød. Hotvoks benyttes på mindre områder såsom voks af næsebor, bryn eller armhulerne. Inden selve voksen påføres, smøres der en plejende og beskyttende olie på huden, så voksen ikke klistrer fast. Derefter påføres den lune, flydende voks med en træspatel. Når voksen er størknet, fjernes den uden brug af papirstrips og efterlader huden superblød, plejet og fri for hår. 

Under hele voksbehandlingen vil din professionelle behandler sørge for at skåne huden, så voksbehandlingen bliver mindst muligt smertefuld.  Alle voksbehandlinger afsluttes desuden med kølende, beroligende og plejende produkter fra Lycon, så din hud efterlades velplejet og rolig.

ANSIGTSBEHANDLINGER & BRYN

En ansigtsbehandling hos EDONA tilpasses altid den enkelte kunde. Uanset hvordan din hud arter sig, og hvad den har brug for, kan vi sammensætte den perfekte behandling for dig. Hvis du som mand ønsker at pleje din hud på bedst tænkelige vis, er du altid velkommen i vores klinik. Det samme gælder, hvis du gerne vil have flotte, velplejede øjenbryn.

Hos EDONA er vi særligt kendte for at skabe øjenbryn, der indrammer ansigtet på ideel vis. Vi har mange mandlige kunder, der får øjenbrynene rettet diskret til for et mere defineret look, og som eventuelt også får dem farvet for at give dem lidt mere power.