Beskrivelse
Denne læbepomade plejer og fugter ikke blot dine læber, men reagerer samtidig på nærmest magisk vis med huden for på den måde at fremhæve dine læbers naturlige farvenuance. Det skaber et naturligt og afdæmpet look, hvor der blot er skruet en smule op for kuløren.
Læbepomaden fra CHADOs særlige formular reagerer på dine læbers temperatur og pH-balance, og på den måde kan den fremhæve dit naturlige look. Samtidig byder den parabenfrie pomade på plejende ingredienser, der efterlader dine læber fyldigere, blødere og med ekstra shine.
Du kan benytte læbepomaden alene for et smukt, naturligt look, eller du kan benytte den under læbestift for at skabe en god base. Påfører du den oven på din læbestift, vil der opstå en helt ny farvenuance, og mulighederne er derfor tæt på uendelige med netop denne magiske læbepomade.
Med CHADOs Baume Magique kan du på én gang både pleje og fugte dine læber og skabe et unikt, naturligt læbelook, der med garanti passer perfekt til netop dig.