Dansk hudpleje, der booster hudens egne processer
dermaOXY er et dansk hudplejebrand, der udvikler hudplejeprodukter baseret på videnskab og med dokumenteret effekt. Deres produkter virker kort sagt ved at gå ind og påvirke nogle af de processer, der i forvejen sker i huden for på den måde at gøre huden sundere og spændstigere. Som du sikkert ved, arbejder din hud konstant på at regenerere og styrke sig selv, og disse processer sætter produkterne fra dermaOXY ekstrameget gang i. For eksempel stimulerer mange af hudplejeprodukterne den naturlige kollagenproduktion i huden og hjælper derved med at holde huden ung, voluminøs og elastisk.
Det geniale ved produkterne fra dermaOXY er altså, at de ikke blot giver huden en masse næring, men samtidig kickstarter nogle helings- og foryngelsesprocesser, der i forvejen foregår i huden. Ved at sætte gang i disse får din hud et naturligt boost, der kan gøre den sundere, mere spændstig og jævn i farven.
dermaOXY er effektiv anti ageing uden indgreb
Grundtanken bag dermaOXY er at skabe effektive anti ageing-produkter, der gør det muligt at holde huden ung og smidig, hvorfor kosmetiske indgreb bliver overflødige. Brandet står bag en professionel oxygenbehandling, hvor man – ved hjælp af rent oxygen – puster nærende ingredienser ned i de dybere hudlag, hvor de ellers kan have svært ved at trænge ind. De aktive ingredienser, der bruges i oxygenbehandlingen, har alle dokumenteret anti ageing-effekt og hjælper således på helt naturlig vis med at bekæmpe aldringstegn. Ved at puste serum med aktive ingredienser ned i de dybere hudlag får huden dybdegående pleje fremfor den mere overfladiske behandling, du ellers kan give din hud med serum og creme.
dermaOXY-behandlingen skal udføres af en professionel, men til brug i hjemmet har de udviklet et lille rulleværktøj, der bygger på en lignende idé. Rulleværktøjet hedder DermalRollings og består af 192 bittesmå nåle, der prikker usynlige og umærkelige huller i det øverste hudlag. ”Skaden” på huden aktiverer hudens egenskab til at genopbygge sig selv, hvilket efterlader dig med sundere og stærkere hud. Samtidig gør behandlingen, at serum optages 100 gange bedre i huden – lidt ligesom ved den kendte dermaOXY-behandling.
Bekæmp og forebyg aldringstegn med dermaOXY
Med dermaOXY kan du bekæmpe nogle af de aldringstegn, der (måske) allerede viser sig i huden. Det er imidlertid ikke det eneste, produkterne kan være behjælpelige med, for samtidig forebygger de også fine linjer og rynker, så du kan holde din hud ung og smidig længere tid.
Noget af det særlige ved flere af produkterne fra dermaOXY er, at de virker muskelafslappende. Ved at benytte en muskelafslappende creme sikrer du, at ansigtsmuskulaturen slapper af, og dét er med til at minimere fremkomsten af nye rynker og linjer. Er musklerne i dit ansigt konstant spændte, vil der skabes flere rynker og linjer, og netop derfor er det værd at overveje at investere i en naturligt muskelafslappende creme. Muskelafslappende creme bør påføres umiddelbart inden sengetid. Din hud regenererer nemlig i løbet af natten, hvor den gerne skal have mulighed for at slappe helt af og styrke sig selv. Du finder i sortimentet fra dermaOXY en effektiv natcreme, der netop virker muskelafslappende grundet indholdet af peptidet SYN-AKE.
Hudpleje på hudens egne præmisser
De danske hudplejeprodukter fra dermaOXY giver huden næring og pleje på dens egne præmisser. Produkterne indeholder aktive stoffer, der har en dokumenteret positiv effekt, og som effektivt arbejder sammen med huden, så denne bliver sundere, smidigere og stærkere. Med dermaOXY-produkterne kan du opbygge en nem hudplejerutine, der giver tydelige resultater. Samtlige produkter er udviklet med henblik på at have anti ageing-effekt, men de kan benyttes af enhver, der ønsker at bevare en ung og smidig hud. De skånsomme produkter egner sig desuden til alle hudtyper, så selv hvis du har følsom hud, kan du roligt benytte disse danske hudplejeprodukter.
Hos EDONA er vi svært begejstrede for de gennemførte dermaOXY-produkter. Det er vi, fordi de ikke blot er fyldt med næring, men derimod virkelig går ind og samarbejder med din hud på en måde, vi ikke ser hos særlig mange andre hudplejemærker. Produkterne har ikke til formål at give overfladisk pleje, men er derimod udviklet til at arbejde i dybden med din hud og sørge for, at denne regenererer sig selv på den mest hensigtsmæssige måde. Med dermaOXY får du hudpleje på hudens egne præmisser. Du hjælper kort sagt din hud med at hjælpe sig selv, og dét synes vi er genialt.